AGM Slangetromle

DSC 2647 4

NEM OG HURTIG HÅNDTERING AF FØDESLANGER

HR 1000-slangerullen er den hurtige og nemme metode til at håndtere fødeslangerne mellem pumpevogn og udlægger.
Udlægning og oprulning foregår hydraulisk under kørsel med traktor. Du undgår at slæbe slangerne hen over jorden, og forlænger derfor levetiden. Slangen oprulles i ét stykke, uden at adskille koblingerne.

Slangerullen kan monteres både i front- og baglift, så du kan medbringe op til 2.000 m slange med én traktor.

Ved bestilling skal der vælges, om slangerullen skal forsynes med for- eller baglys.

DSC 2716 2

Tekniske data HR 1000

  • Slange kapacitet: (alle inkl. koblinger)
  • 5 x 200 m 6”
  • 8 x 100 m 6” 
  • 3 x 200 m 8"
  • Vægt: 2580 kg.
  • Liftkrav, for: 1 x dobbeltvirkende hydraulikudtag, ekstra stik til forlys
  • Liftkrav, bag: 1 x dobbeltvirkende hydraulikudtag

DJI 0716 2

LÆG SLANGEN PRÆCIST HVOR DU ØNSKER

Når du lægger slangen ud, vil den blive placeret vilkårligt inden for slangerullens bredde, alt efter hvordan vindingerne er blevet placeret på rullen.
I mange tilfælde er det en fordel præcist at kunne bestemme, hvor slangen placeres under udlægning. Det kan fx være i forbindelse med udrulning hvor andre trafikanter færdes, hvor man gerne vil have slangen ud til siden så den ikke ligger i vejen. Eller ved udrulning i afgrøder, hvor man placerer slangen i køresporet efter traktoren, så afgrøderne beskadiges mindst muligt.

Dette gøres nemt med FC 400 slangeguiden, som monteres direkte i liften mellem traktor og HR 1000 slangerullen. Slangeguiden betjenes hydraulisk fra førerhuset, og gør det nemt at placere slangen præcis hvor du ønsker.

DSC 2654 3

JÆVN FORDELING PÅ TROMLEN

Under oprulning bruges den som slangestyr, så man opnår en bedre og mere jævnt fordelt oprulning på tromlen. Det giver også markant mindre aftryk i marken, fordi du bliver i sprøjtesporet og ikke skal manøvrere med traktoren, for at fordele slangen jævnt på rullen.

Samtidig kommer oprulningen også til at foregå hurtigere.

slange2

Maskinslange

Du har forskellige valgmuligheder i forhold til maskinslange, jf. skemaet nedenfor: 

Ultraman special - sort 

Ultraman er en let og fleksibel slange, udviklet specielt til brug i landbrug og industri. Nem håndtering og lang levetid gør den til et omkostningseffektivt valg. 

Dragman premium - orange

Dragman er lavet til at modstå barske miljøer, uanset om den bruges på en større flade marker eller mere ujævne landbrugsområder. 

Slangen er designet til at modstå høje trækbelastninger, og er lavet af fleksibel, førsteklasses termoplastisk polyurethan (TPU) med stor slidstyrke og modstand mod punktering. 

Ultraman TT - sort

Baseret på egenskaberne fra Ultraman Special, er denne slange specielt udviklet til endnu bedre at kunne modstå belastningen fra en lille arbejdsradius, hvilket gør den særligt velegnet at bruge på SDS 8000 med kranarm. 

Hilcodur Agri-PU - gul

Alsidig flad slange i høj kvalitet til landbrugs- og vandingsformål, med høj slidstyrke og stor fleksibillitet. Glat overflade giver et lavt tryktab.

Fødeslange

Du kan vælge mellem 6" og 8" fødeslanger. Med 6" slanger har du mulighed for at have mere slange med på din slangetromle, mens 8" fødeslange giver dig mindre tryktab under drift 

Interesseret? Lad os ringe dig op.